Kort og kontanter

Visa

Debetkort

Har virksomheden brug for et debetkort, kan der knyttes et VISA-Dankort til kontoen. Vi opretter gerne en separat Dankortkonto, således at det er nemmere at administrere.   Brugerregler

Kreditkort

Kreditkort som Diners eller Eurocard kan tilknyttes virksomhedens konto i DNB. I skal dog selv bestille kortet udenom DNB. Månedens kortforbrug kan betales fra virksomhedens DNB konto og kan tilmeldes Betalingsservice.  Bestil EuroCard

Kontaktløse kort

Vi bytter fortløbende vores VISA Dankort ud med de nye kontaktløse kort. Læs mere om hvorledes de kontaktløse kort fungerer her.

Kortindlæsning og Kontanthåndtering

Hvis du ønsker at modtage Dankort i din forretning, skal du indgå en betalingskortaftale med Nets (PBS). Her kan du bestille betalingskortaftale. Kontanthåndtering kan udføres af en ekstern leverandør eller vores samarbejdsbank. Kontakt os for at høre nærmere om kontanthåndtering.

Indsigelser

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med dit kort, hvis købet er sket ved handel over internettet eller ved post- eller telefonordre. Inden du kontakter DNB, så skal du selv forsøge at løse problemet med den forretning du har handlet med. Hvis du ikke finder en løsning på problemet, kan du kontakte DNB for videre assistance.  Mere information om indsigelser (Finansrådet)

Eksempler på muligheder for at få tilbageført en betaling:

Forretningen har trukket et højere beløb, end jeg har godkendt.

Eksempel:  Den telefon, jeg bestilte, kostede 488 kr., men forretningen har trukket 599 kr.

Mulighed:   Du kan få tilbageført differencen mellem det aftalte beløb og det hævede beløb via dit pengeinstitut, hvis du kan dokumentere, at der er trukket et højere beløb, end du har godkendt.  Dokumentationen kan fx være en faktura, der viser det korrekte beløb.

Forretningen, som jeg har handlet med, er gået konkurs.

Eksempel:  Den flybillet, som jeg bestilte og forudbetalte, kan jeg ikke bruge, da flyselskabet er gået konkurs.

Mulighed:   Hvis der er en branchekutyme om forudbetaling (f.eks. flyrejser og koncerter), kan du ikke få betalingen tilbageført via dit pengeinstitut. Du skal rette henvendelse til kurator i konkursboet. Dette gælder, uanset om du har købt billetten hos en formidler eller direkte hos flyselskabet.

Jeg har ikke fået den bestilte vare/tjenesteydelse leveret.

Eksempel:  Jeg har aldrig modtaget noget fra sælger.

Mulighed:   Du kan få tilbageført betalingen via dit pengeinstitut, hvis varen ikke leveres.