Single Euro Payments Area

Single Euro Payments Area

SEPA indebærer fælles regler for betalinger i euro  indenfor EU, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz, Monaco og San Marino. Læs om hvad dette betyder for dig dersom du betaler til eller modtager penge fra disse lande.

Hvad betyder SEPA for dig som kunde?
En SEPA betaling er baseret på brugen af det internationale kontonummer IBAN. Efter hvert land går over til SEPA, vil de også tage IBAN i brug for indenlandske betalinger. I praksis betyder det, at hvis du skal lave en SEPA betaling fra en konto i et euroland skal du bruge IBAN og ikke det nationale kontonummer.

Fil
SEPA indebærer at de nationale formater for filindsendelser af betalinger vil blive erstattet af det nye ISO 20022-standard der er baseret på XML. Nationale formater, og lidt senere Edifact som global standard, vil blive erstattet af ISO 20022.

SEPA Direct Debit vil gøre det muligt at indkræve automatisk fra debitorer i flere lande til en konto i et land.

Hvad er SEPA?
SEPA (Single European Payments Area) blev lanceret i januar 2008 og omfatter EU, Norge, Island, Schweiz, Monaco og San Marino. SEPA indebærer fælles regler for almindelige betalinger, direkte debiteringer og kort.

Det første skridt i retning af et fælles betalingsområde blev taget allerede i 2001 med EU-forordningen om eurobetalinger. Den fastslog princippet om at betalinger i euro skulle have samme pris mellem lande indenfor EØS. I 2009 kom EU´s betalingstjenestedirektiv som fastsatte regler for blandt andet validering, maksimal overførselstid og håndtering af gebyrer.

sepa logo
 






Hvorfor indføres SEPA?
SEPA og EU- regelværket gør betalingsformidlingen mere gennemskuelig og effektiv. En eurobetaling kan ikke tage længere tid end en dag. Modtagerbanken kan ikke længere ”sidde på pengene” og eventuelle mellembanker kan ikke længere fratrække gebyrer i beløbet. For at få størst mulig nytte af SEPA og EU-reglerne anbefaler vi, at du så vidt muligt betaler i euro eller modtagerlandets valuta.

SEPA´s vision er at gøre eurozonen til et betalingsområde, dvs. at det vil være nok at have konto i en bank i et euroland – også for selskaber med virksomhed i flere af landene. Specielt nationale produkter og restriktioner vil med tiden blive udfaset. Denne proces har taget fart efter at indenlandske betalinger i eurozonen blev migreret til SEPA i 2014.

Hvad kan vi hjælpe dig med?
Hvis du som virksomhed har eurobetalinger og bankbehov i flere SEPA-lande, kan vi sætte den kontostruktur og de betalingsløsninger op, der dækker dine behov. Konti kan placeres i DNB´s filialer og datterbanker i området. Der hvor der er behov for lokale tjenester i et land hvor DNB ikke selv har bankvirksomhed, kan konti i samarbejdsbanker inkluderes i løsningen.

Lidt mere om SEPA
The European Payments Council
EU om SEPA
Den europæiske centralbank om SEPA